account arrowhead-down arrowhead-up mobile-menu search sm-bold-x x-skinny-rounded x-skinny arrowhead-right social-facebook social-googleplus social-instagram social-linkedin social-pinterest social-qzone social-renren social-tencent social-twitter social-vkontakt social-weibo social-youku social-youtube
    Hjælp os med at forbedre vores websted
    Besvar et par hurtige spørgsmål for at evaluere dit besøg.

    Batteri og strømstyring

    Enheden har et indbygget batteri. For at få mest muligt ud af det skal du holde styr på, hvor meget strøm de forskellige apps og funktioner har brugt. Strømbesparende baggrundsfunktioner er som standard aktiveret for at hjælpe dig med at reducere batteriforbruget, og yderligere strømbesparende tilstande er tilgængelige for at hjælpe dig med at reducere batteriforbruget, når det er nødvendigt.

    Strømbesparende funktioner mindsker prioriteten for visse mindre væsentlige enhedsfunktioner, f.eks. større billedydeevne, netværksaktiviteter som placeringstjenester, appsynkronisering og søgning efter ‎Wi-Fi‎ i baggrunden. Hvis du ikke ønsker, at et program skal påvirkes, kan du angive programmet som en undtagelse i menuen Batterioptimering. Telefonopkald og sms-beskeder påvirkes ikke.

    Note

    Systemopdateringer kan ændre de tilgængelige strømbesparende funktioner på din enhed.

    Sådan får du vist batteriforbrug, anslået tid og tip til strømbesparelse

    1. Åbn din Startskærm, og tap på Icn sony home apptray normal.
    2. Søg efter og tap på Indstillinger > Batteri. Der vises en batterioversigt med procentdelen og den beregnede batteritid.
    3. Tap på VIS BATTERIFORBRUG for at se en liste over funktioner og tjenester, der har forbrugt batteristrøm siden sidste opladecyklus. Tap på et element for at få oplysninger om, hvordan du kan reducere batteriforbruget.

    Sådan får du vist batteriforbrug for programmer

    1. Åbn din Startskærm, og tap på Icn sony home apptray normal.
    2. Søg efter og tap på Indstillinger > Applikationer.
    3. Vælg et program, og se dets batteriforbrug under Batteriforbrug.

    Generelle brugstip til forbedring af batteriets ydeevne

    Følgende tip kan medvirke til at forbedre batteriets ydeevne:
    • Reducer niveauet for lysstyrke. Se Skærmindstillinger.
    • Slå Bluetooth®, ‎Wi-Fi‎ og placeringstjenester fra, når du ikke har behov for disse funktioner.
    • Sluk enheden, eller brug flytilstand, hvis du er i et område med ingen eller dårlig netværksdækning. I modsat fald søger enheden konstant efter tilgængelige netværk, hvilket bruger strøm.
    • Brug et ‎Wi-Fi‎ -netværk i stedet for roaming, når du er i udlandet. Roaming søger efter dit hjemmenetværk og forbruger endnu mere batteri, da din enhed skal overføre data med en højere udgangseffekt. Se Wi-Fi .
    • Skift indstillingerne for synkronisering for mail, kalender og kontakter. Se Synkronisering med onlinekonti.
    • Tjek de programmer, der har et højt batteriforbrug, og se de tip til batteribesparelse, der findes på din enhed i forbindelse med disse programmer.
    • Skift beskedniveauet for et program. Se Beskeder.
    • Du kan finde oplysninger om, hvordan du slår tilladelsen til deling af placering fra for et program, under Programindstillinger.
    • Fjern programmer, du ikke bruger. Se Programskærmen.
    • Anvend en original, håndfri enhed fra Sony til at lytte til musik. Håndfrie enheder forbruger mindre batteri end højttalerne på din enhed.
    • Genstart din enhed nu og da.

    Sådan opretter du undtagelser for funktioner til strømbesparelse for apps

    1. Åbn din Startskærm, og tap på Icn sony home apptray normal.
    2. Søg efter og tap på Indstillinger > Batteri.
    3. Tap på Icn sony key menu, og vælg Batterioptimering. Du kan se en liste med programmer, der ikke optimeres.
    4. For at tilføje eller fjerne programmer fra denne liste, skal du tappe på APPS og markere eller fjerne markeringen af et program på listen for at redigere optimeringsindstillingerne.
    5. Listen med programmer, der ikke skal optimeres, opdateres i henhold til dine indstillinger.

    Note

    Du kan ikke angive, at programmer skal udelades fra optimering i Ultra STAMINA-tilstanden.

    Tip

    Du kan også konfigurere Batterioptimering fra Indstillinger > Apps > Icn sony menu settings > Særlig adgang.

    STAMINA-tilstand

    Afhængigt af STAMINA-niveauet er forskellige funktioner begrænset eller deaktiveret for at reducere batteriforbruget. Disse funktioner omfatter ydeevnen ved gengivelse, animation og skærmens lysstyrke, billedforbedring, synkronisering af data i baggrundsapps, vibrering (undtagen ved indgående opkald), streaming og GPS (mens skærmen er slukket). Icn sony stamina on vises på statuslinjen.

    Note

    Hvis du deler en enhed med flere brugere, skal du muligvis logge på som ejer, dvs. som den primære bruger, for at aktivere eller deaktivere Stamina-tilstand.

    Sådan aktiverer eller deaktiverer du STAMINA-tilstand

    1. Åbn din Startskærm, og tap på Icn sony home apptray normal.
    2. Søg efter og tap på Indstillinger > Batteri.
    3. Tap på STAMINA-tilstand, og tap derefter på skyderen for at aktivere eller deaktivere funktionen. Når STAMINA-tilstand er aktiveret, kan du vælge yderligere indstillinger. Du kan f.eks. justere procentdelen for automatisk start i forhold til dine ønsker.

    Tip

    Du kan angive, at visse programmer ikke skal optimeres i STAMINA-tilstand, i menuen Batterioptimering.

    Ultra STAMINA-tilstand

    Batteritiden forlænges væsentligt, men tilgængelige apps er begrænset, og mobildata og ‎Wi-Fi‎ er deaktiveret. Opkald og sms er stadig tilgængelige. Startskærmen ændres, og Icn sony ultra stamina on vises på statuslinjen.

    Note

    Hvis du deler en enhed med flere brugere, skal du muligvis logge på som ejer, dvs. som den primære bruger, for at aktivere eller deaktivere Ultra STAMINA-tilstand.

    Sådan aktiverer du Ultra STAMINA-tilstand

    1. Åbn din Startskærm, og tap på Icn sony home apptray normal.
    2. Søg efter og tap på Indstillinger > Batteri.
    3. Tap på Ultra STAMINA-tilstand, og tap derefter på Aktiver.
    4. Bekræft for at aktivere.

    Note

    Du kan ikke angive, at programmer skal udelades fra optimering i Ultra STAMINA-tilstanden.

    Sådan deaktiverer du Ultra STAMINA-tilstand

    1. Træk statuslinjen nedad for at få adgang til meddelelsespanelet.
    2. Tap på Deaktiver Ultra STAMINA-tilstand.
    3. Tap på OK.

    Note

    Hvis du deaktiverer Ultra STAMINA-tilstand, genstartes din enhed.

    Var disse oplysninger nyttige for dig?
    Ja Nej
    Dit input er værdifuldt!
    Hvorfor var disse oplysninger ikke nyttige for dig?
    Send
    Tak for dit input!
    Close Luk
    Find dit produkt
    Find
    På din Xperia™-enhed skal du gå til Indstillinger > Om telefon/tablet > Modelnummer
    Find
    På din Xperia™-enhed skal du gå til Indstillinger > Om telefon/tablet > Modelnummer