account arrowhead-down arrowhead-up mobile-menu search sm-bold-x x-skinny-rounded x-skinny arrowhead-right social-facebook social-googleplus social-instagram social-linkedin social-pinterest social-qzone social-renren social-tencent social-twitter social-vkontakt social-weibo social-youku social-youtube
    Hjælp os med at forbedre vores websted
    Besvar et par hurtige spørgsmål for at evaluere dit besøg.

    Jeg kan ikke tænde min enhed

    Hvis din Xperia-enhed ikke reagerer, når du prøver at tænde den, kan du prøve at udføre disse handlinger efter hinanden. Kontrollér efter hver handling, om problemet er løst, før du prøver den næste handling.

    • Giv din enhed tilstrækkelig tid til at starte. Tryk på og hold nede på til/fra-tasten, indtil enheden vibrerer, og slip den så. Det kan tage op til 10 sekunder, før enheden vibrerer.

    • Sørg for, at din Xperia-enhed er ladet op. Hvis batteriet er afladet, kan det tage op til 30 minutter, før enheden reagerer på opladningen. I dette tidsrum forbliver skærmen mørk, og der vises ikke et opladningsikon. Bemærk også, at det kan tage op til 4 timer for et afladet batteri at blive fuldt opladet.

    • Hvis du har problemer med at oplade din Xperia-enhed, skal du først kontrollere, at du bruger en original Sony-oplader og et USB Type-C-kabel, der er specifikt beregnet til at oplade din enhed. Prøv at oplade enheden med et andet USB-kabel, der er sluttet til USB-porten på en computer. Hvis enheden går i gang med at oplade, kan det være et tegn på, at opladeren ikke fungerer korrekt.

    • Hvis der er et hukommelseskort i enheden, skal du fjerne det og genstarte enheden. Hvis du løser problemet ved at fjerne hukommelseskortet, er dit SD-kort måske beskadiget. I så tilfælde skal du anskaffe et nyt SD-kort til din Xperia-enhed.

    • Du kan tvinge enheden til at genstarte eller lukke ned i situationer, hvor den holder op med at reagere, eller hvor du ikke kan genstarte den på normal vis. Der slettes ingen indstillinger eller personlige data, når genstart gennemtvinges.

      Sådan gennemtvinger du genstart eller lukning af enheden

      1. Tryk længe på til/fra-tasten og lydstyrke op-tasten samtidig, indtil din enhed vibrerer.
      2. Afhængigt af om du vil gennemtvinge genstart eller lukning af enheden, skal du fortsætte på følgende måde.
        • Hvis du vil gennemtvinge genstart af enheden: Slip tasterne nu. Enheden genstartes.
        • Hvis du vil gennemtvinge lukning af enheden: Fortsætte med at trykke på tasterne. Efter endnu et par sekunder vibrerer enheden tre gange og slukker.

      Sådan tænder du din enhed

      1. Tryk længe på til/fra-tasten, indtil enheden vibrerer.
      2. Indtast pinkoden til SIM-kortet, når du bliver bedt om det, og tap derefter på (Ikon for Udført) .
      3. Vent et øjeblik på, at enheden starter.

    • Hvis det ikke lykkes at gennemtvinge genstart, skal du prøve at udføre proceduren for genstart efter to minutter.

      Sådan gennemtvinger du genstart efter to minutter

      1. Tryk og hold nede på både lydstyrke op-tasten og til/fra-tasten i to minutter, idet du ignorerer eventuelle vibrationer.
      2. Slip tasterne. Enheden slukkes automatisk.
      3. Oplad enheden, indtil der vises et opladeikon på skærmen.
      4. Tænd for din Xperia-enhed.

    • Det anbefales at tage backup og synkronisere dine vigtige data med en Google-konto.

    • Brug Xperia Companion-computerprogrammet til at udføre en softwarereparation for at nulstille din enhed. Bemærk, at alle data slettes fra enhedens interne lager, når du udfører en softwarereparation. Indhold, som du har gemt på et eksternt SD-kort, f.eks. fotos, videoer og musik, slettes ikke.

      Sådan tager du backup af data via en computer

      1. Lås skærmen på din enhed op, og slut din enhed til en computer vha. et USB-kabel.
      2. Vælg den fil, der skal tages backup af, på computeren, og kopiér og indsæt eller træk og slip derefter filerne til en placering på din pc.

      Sådan tager du backup og synkroniserer apps, telefonindstillinger og opkaldsliste

      1. Søg efter og tap på Indstillinger > System > Avanceret > Backup .
      2. Tap på kontakten for at aktivere funktionen. Der tages automatisk backup af dine appdata, enhedsindstillinger og opkaldsliste.

      Du kan også aktivere backup via indstillingsmenuen i Google Drev. Du kan synkronisere dine appdata, enhedsindstillinger og opkaldsliste automatisk ved at logge på den Google-konto, der blev brugt til at synkronisere data på din gamle enhed. Når du tænder for din nye enhed første gang, skal du logge på Google-kontoen under opsætningsguiden.

      Sådan reparerer du enhedssoftwaren ved hjælp af Xperia Companion

      Før du udfører en softwarereparation, skal du kontrollere, at du kender brugernavnet og adgangskoden til din Google-konto. Afhængigt af dine sikkerhedsindstillinger kan det være nødvendigt at angive dem for at genstarte enheden efter en softwarereparation.

      1. Sørg for, at Xperia Companion er installeret på din pc eller Mac.
      2. Åbn Xperia Companion-softwaren på computeren, og klik på Softwarereparation på hovedskærmen.
      3. Følg vejledningen på skærmen for at geninstallere softwaren og fuldføre reparationen.

    Var disse oplysninger nyttige for dig?
    Ja Nej
    Dit input er værdifuldt!
    Hvorfor var disse oplysninger ikke nyttige for dig?
    Send
    Tak for dit input!
    Close Luk
    Find dit produkt
    FindCreated with Sketch.
    På din Xperia™-enhed skal du gå til Indstillinger > Om telefon/tablet > Modelnummer
    FindCreated with Sketch.
    På din Xperia™-enhed skal du gå til Indstillinger > Om telefon/tablet > Modelnummer