account arrowhead-down arrowhead-up mobile-menu search sm-bold-x x-skinny-rounded x-skinny arrowhead-right social-facebook social-googleplus social-instagram social-linkedin social-pinterest social-qzone social-renren social-tencent social-twitter social-vkontakt social-weibo social-youku social-youtube
    Hjælp os med at forbedre vores websted
    Besvar et par hurtige spørgsmål for at evaluere dit besøg.

    Sådan beskytter du dit indhold

    I de fleste tilfælde indeholder din enhed både følsomme data og personlige minder som billeder og videoer – ting, du ikke vil miste. Men hvad hvis du mister din enhed, eller den bliver stjålet? For at hjælpe dig har vi samlet nogle nyttige tip til, hvad du kan gøre for at beskytte dit indhold og sikre, at du ikke mister det.

    Sådan beskytter du dit indhold

    To simple trin, der kan få dig i gang

    Først skal du have en Google™-konto og logge på den fra din enhed. På den måde kan du tage backup af dit indhold og også finde din enhed, hvis du mister den. Når du er logget på en Google-konto, er det heller ikke muligt for andre at indstille og bruge enheden, hvis den bliver stjålet. For det andet skal du indstille og bruge en skærmlås for at forhindre, at andre kan få adgang til din enhed.

    Se videoen for at få mere at vide om, hvor du angiver mønsteret, pinkoden eller adgangskoden til skærmlåsen.

    Gem legitimationsoplysninger til din Google-konto, enhedens IMEI-nummer og pinkoden eller adgangskoden til din skærmlås et sikkert sted. Du ved aldrig, hvornår du kan få brug for det!

    label

    Sådan tager du backup af dit indhold

    Sørg for at tage backup af dit indhold jævnligt. Hvis din enhed bliver beskadiget eller stjålet, eller du mister den, kan du gendanne det indhold, du har taget backup af, på en helt ny enhed, eller på en mistet enhed, som du finder senere. Det er også vigtigt at tage backup jævnligt, hvis du på et tidspunkt skulle få brug for at nulstille din enhed eller udføre en softwarereparation.

    Du kan tage backup af appdata, opkaldshistorik, enhedsindstillinger, kalender, kontakter, fotos og videoer til onlineservere i skyen og synkronisere dem med din Google-konto. Når du har store mængder fotos, videoer eller musikfiler på din enhed, anbefales det, at du tager backup af dine filer til en computer vha. et USB-kabel eller til et hukommelseskort.

    Hvad hvis jeg mister min enhed, eller den bliver stjålet?

    Hvad hvis jeg mister min enhed, eller den bliver stjålet?

    Hvis du mister din enhed, kan du finde den ved hjælp af onlinetjenesten Find My Device. Du skal bare logge på din Google-konto, så vises din enheds placering på et kort. Prøv det i dag, så du ved, hvordan du skal bruge det!

    Ved hjælp af Find My Device kan du også angive, at enheden skal ringe ved høj lydstyrke i fem minutter, også selvom lyden er slået fra, eller du kan låse din enhed fra en fjernplacering og vise en meddelelse på skærmen, der indeholder dine kontaktoplysninger. Hvis du har mistanke om, at enheden er blevet stjålet, kan du slette alt indholdet fra en fjernplacering. Men husk, at du ikke længere kan finde enheden med Find My Device, når du har gjort det.

    Hvis du vil bruge Find My Device, skal din enhed være tændt og logget på din Google-konto. Du skal også kontrollere, at Placering og Find My Device er slået til i menuen Indstillinger, og at din enhed kan ses på Google Play-webstedet.

    Hvad hvis jeg mister min enhed, eller den bliver stjålet?
    Hvad hvis jeg mister min enhed, eller den bliver stjålet?

    Jeg kan ikke låse min telefon op!

    Bare rolig, vi kan alle glemme vores skærmlås. Hvis du har en Google-konto, og du jævnligt har taget backup, kan du få adgang til din enhed og dit indhold igen. Det, du skal gøre, er at nulstille enheden og indstille den som ny. Derefter skal du logge på din Google-konto og gendanne det indhold, du har taget backup af – så er du klar igen!

    Du kan nulstille din enhed ved hjælp af Find My Device eller ved hjælp af funktionen til softwarereparation i Xperia Companion.

    Hvad hvis jeg mister min enhed, eller den bliver stjålet?
    Livrem og seler?

    Livrem og seler?

    Indtil nu har vi dækket de vigtigste trin til, hvordan du beskytter dit indhold: Log på din Google-konto på enheden, brug en skærmlås, og tag backup af dit indhold. Men der er andre funktioner, du kan bruge til at øge sikkerheden for din enhed og dit indhold. Her er et par af dem:

    Meddelelse på låseskærmen. Tilføj en tekstlinje på din låseskærm. Hvorfor ikke dit navn og andre oplysninger, der kan hjælpe dig med at få enheden tilbage, hvis du mister den?

    Kryptering. Kryptering giver dig ekstra beskyttelse, hvis din enhed bliver stjålet. Hvis dit indhold krypteres, kan det kun læses, når enhedens skærm er låst op.

    Antivirussoftware. Installer og brug en antivirusapp til at beskytte din enhed mod virus, ransomware, spyware, phishingforsøg og anden malware.

    Google Play Protect. Google Play Protect advarer dig om potentielt skadelige apps og fjerner dem fra enheden. Den kører også sikkerhedstest på apps, før du henter dem.

    Fastgørelse på skærm. Hvis en anden person ønsker at bruge din telefon, kan du beskytte dit indhold ved at fastgøre skærmen til en app, så der kun er adgang til denne bestemte app og ikke andet.

    Opdater din software. Sørg for at holde din enhed opdateret med den senest tilgængelige software. På den måde har du altid de nyeste sikkerheds- og fortrolighedsfunktioner, der findes.

    Livrem og seler?

    Bemærk, at denne artikel ikke er produktspecifik. Hvilke funktioner og egenskaber der beskrives, kan derfor variere afhængigt af din enhed og/eller softwareversion.

    Var disse oplysninger nyttige for dig?
    Ja Nej
    Dit input er værdifuldt!
    Hvorfor var disse oplysninger ikke nyttige for dig?
    Send
    Tak for dit input!