account arrowhead-down arrowhead-up mobile-menu search sm-bold-x x-skinny-rounded x-skinny arrowhead-right social-facebook social-googleplus social-instagram social-linkedin social-pinterest social-qzone social-renren social-tencent social-twitter social-vkontakt social-weibo social-youku social-youtube
    Hjælp os med at forbedre vores websted
    Besvar et par hurtige spørgsmål for at evaluere dit besøg.

    Beskeder

    Beskeder informerer dig om hændelser, f.eks. nye meddelelser og kalenderbeskeder, samt igangværende aktiviteter, f.eks. filhentninger. Beskeder vises følgende steder:

    • Statuslinjen
    • Meddelelsespanelet
    • Låseskærmen
    • Appikonet

    Sådan åbner og lukker du meddelelsespanelet

    1. Du åbner meddelelsespanelet ved at trække statuslinjen nedad eller bare tappe to gange på den.
    2. Du lukker meddelelsespanelet ved at trække eller stryge panelet opad.

    Tip!

    Når du har åbnet meddelelsespanelet, kan du åbne panelet med hurtige indstillinger ved at trække statuslinjen nedad igen.

    Sådan reagerer du på en besked i meddelelsespanelet

    • Tap på beskeden.

    Sådan afviser du en besked i meddelelsespanelet

    • Stryg beskeden til venstre eller højre.

    Bemærk!

    Det er ikke alle beskeder, der kan afvises.

    Tip!

    Hvis du vil udskyde en besked, skal du trække beskeden langsomt til siden og tappe på (Ikon for Udskydelse). Beskeder kan udskydes i 15 eller 30 minutter eller i 1 eller 2 timer.

    Sådan udvider du en besked i meddelelsespanelet

    • Tap på (Ikon for Flere indstillinger) for at udvide og se flere oplysninger om beskeden uden at åbne appen.

    Sådan ryddes alle beskeder i meddelelsespanelet

    • Tap på Ryd alt.

    Tip!

    Hvis der er en lang liste over beskeder, skal du rulle ned for at søge efter knappen Ryd alt.

    Sådan reagerer du på en besked fra låseskærmen

    • Tap to gange på beskeden.

    Sådan afviser du en besked fra låseskærmen

    • Stryg beskeden til venstre eller højre.

    Sådan udvider du en besked på låseskærmen

    • Træk beskeden nedad.

    Indstillinger for visning af beskeder på låseskærmen

    Vis slet ingen underretninger

    Du får ikke vist nogen beskeder på låseskærmen.

    Vis alt indhold i underretninger

    Få vist alle beskeder på låseskærmen. Når denne indstilling er slået til, skal du huske, at alt indhold, herunder indhold i indgående mails og chatmeddelelser, er synligt på låseskærmen, medmindre du angiver de relevante programmer som Skjul følsomt indhold i Konfigurer underretninger-indstillingsmenuen.

    Skjul følsomt indhold

    Du skal have en pinkode, en adgangskode eller et mønster konfigureret som skærmlås, før denne indstilling er tilgængelig. Når du får vist en sensitiv besked for en indgående mail eller chatbesked, vises indholdet ikke på låseskærmen.

    Sådan vælger du de beskeder, der skal vises på låseskærmen

    1. Søg efter og tap på Indstillinger > Apps og underretninger > Konfigurer underretninger.
    2. Tap på Vis beskeder.
    3. Vælg en indstilling.

    Tip!

    Du kan bevare beskeder på låseskærmen, indtil du stryger for at afvise dem. Aktivér denne funktion ved at tappe på kontakten for Behold meddelelser under Konfigurer underretninger.

    Sådan indstiller du beskedniveauet for en app

    Du kan angive, hvordan du vil modtage beskeder fra et program.

    Sådan angiver du beskedniveauet for en app

    1. Søg efter og tap på Indstillinger > Apps og underretninger.
    2. Vælg den ønskede app, og tap derefter på Underretninger.
    3. Tap på kontakterne for at ændre beskedindstillingerne efter behov.

    Beskedindikator

    Beskedindikatoren informerer dig om batteristatus og visse andre hændelser. Et blinkende hvidt lys betyder f.eks., at der er en ny besked eller et ubesvaret opkald. Beskedindikatoren er som standard aktiveret, men kan deaktiveres manuelt.

    Bemærk!

    Når beskedindikatoren er deaktiveret, lyser den kun, når der er en advarsel om batteristatus, for eksempel når batteriniveauet falder til under 15 procent.

    Sådan aktiverer eller deaktiverer du beskedindikatoren

    1. Søg efter og tap på Indstillinger > Apps og underretninger > Konfigurer underretninger.
    2. Tap på kontakten Brug LED-lyset til at vise indgående beskeder for at aktivere eller deaktivere funktionen.
    Var disse oplysninger nyttige for dig?
    Ja Nej
    Dit input er værdifuldt!
    Hvorfor var disse oplysninger ikke nyttige for dig?
    Send
    Tak for dit input!
    Close Luk
    Find dit produkt
    Find
    På din Xperia™-enhed skal du gå til Indstillinger > Om telefon/tablet > Modelnummer
    Find
    På din Xperia™-enhed skal du gå til Indstillinger > Om telefon/tablet > Modelnummer